Om mig
Jeg har gennem hele mit virke som læsekonsulent, læsevejleder, trivselsvejleder, folkeskolelærer og tidligere CFU-konsulent været optaget af, at alle elever i en klasse oplever sig som en del af et fagligt fællesskab.
Det er jeg fortsat.
Uanset om eleverne befinder sig i den fagligt stærke eller fagligt udfordrede ende af spektret.
Det faglige indhold er dét, vi mødes om. Her oplever eleverne et fælles tredje, som giver dem mulighed for at tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet.
Som erfaren konsulent, vejleder og folkeskolelærer – med specialiseret viden om differentiering og stationsundervisning – bringer jeg en relevant kombination af teoretisk indsigt og praksiserfaring ind i uddannelsesfeltet.
Med praksiserfaring menes, at jeg på egen krop ved, hvad det vil sige at forberede og gennemføre direkte og differentieret undervisning i klasser med både 18, 23, 25 og 28 elever – og uden ekstra fagprofessionelle i klassen.
Min seneste lærebog, “Stationsundervisning – differentiering og involvering”, er kulminationen af flere års dedikeret arbejde med pædagogik, didaktik og skriftsproglig udvikling. En anmeldelse af bogen kan læses her
Lærebogen præsenterer et metodisk design, der stilladserer en mere varieret, differentieret og engagerende undervisning. Designet ses herunder.

Kompetencer og erfaring
Med en baggrund som læsekonsulent, trivselsvejleder og CFU-konsulent har jeg opnået stærke kompetencer i at bygge bro mellem forskningsviden og praksisnær undervisning.
Mine kompetenceområder omfatter:
- Danskfaget
- Klasseledelse
- Børnehaveklassen
- Procesledelse
- Praksisnær feedback
- Implementeringsprocesser
- Læsevejledning på 0.-10. klassetrin
- Balanceret og differentieret sprog-, skrive-, stave- og læseundervisning
Min tilgang er kendetegnet ved en dyb respekt for undervisernes daglige udfordringer i klasselokalet.
Profil
Fagligt kompetent | Autentisk | Ordentlig
Disse tre kerneværdier definerer mit virke. Jeg stræber efter at levere indhold af højeste kvalitet, som er både troværdigt og direkte anvendeligt i praksis.
Som forholdsvis nyetableret iværksætter er jeg fortsat dedikeret til at inspirere uddannelsesfeltet med stationsdidaktik. En didaktik, der styrker elevernes læringsudbytte, deltagelsesmuligheder og karakterdannelse.
Medlem af Dansk Forfatterforening.
Medlem af Langtursejlerforeningen (underviser med fokus på skolegang og læringsprocesser for familier, der sejler ud i verden med deres børn).
Louise Duus Skovbjerg


